Efter- og videreuddannelse

Med en grafisk erhvervsuddannelse er der gode muligheder for at videreuddanne sig. Læs mere om muligheden for at bygge oven på en grafisk erhvervsuddannelse på oversigten nedenfor (ved at klikke på den enkelte uddannelse fremkommer adgangskrav, varighed mm.).

Nye regler foråret 2018
Som noget nyt kan erhvervsskoler fremover udstede en attest til elever, som ønsker at søge direkte ind på en videregående uddannelse, men først afslutter deres erhvervsuddannelse efter ansøgningsfristen. Attesten skal vedlægges ansøgningen om optagelse og anvendes af de videregående uddannelsesinstitutioner, som optager ansøgere med en erhvervsuddannelse og som benytter betinget optagelse.

Attesten skal bestå af:

  • Dokumentation for gennemførte skoleaktiviteter. Der medtages karakterer for de aktiviteter, hvor der er afgivet karakterer.
  • Et overblik over, hvilke aktiviteter eleven mangler for at have en fuldført erhvervsuddannelse
  • En dato for elevens forventede sluttidspunkt for uddannelsen.


Den udvidede mulighed for brug af betinget optagelse vil omfatte elever på erhvervsuddannelser, som giver direkte adgang til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.

Den udvidede mulighed vil gælde fra sommeroptagelsen i år. Man kan rette henvendelse til erhvervsskolen for at få mere at vide.