NYHEDER
Nye lønsatser for elever
Den grafiske overenskomst og funktionæroverenskomsten mellem GA og HK/Privat er fornyet for en periode fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014. Se de nye lønsatser for elever under Løn, ferie mm. under den enkelt uddannelse.

Hvad koster det at have en elev? 
Elevomkostningerne for en grafisk teknikerelev og en mediegrafikerelev er opdateret pr. 1. marts 2012 som følge af nye overenskomster.  

Præmie- og bonusordning til virksomheder der indgår uddannelsesaftaler
En ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) skal sikre flere praktikpladser samt uddannelsesaftaler af længere varighed. Læs om præmie- og bonusordningen.

Historisk flot resultat for det danske landshold ved WorldSkills i London
Det danske landshold rejste hjem fra WorldSkills med to guldmedaljer og en sølv. Det danske resultat er historisk flot og viser, at de danske erhvervsuddannelser er blandt verdens bedste. Særligt stolte er vi af, at grafisk tekniker Mads Aaby Nielsen (Reklametryk Herning og Hansenberg) modtog hædersbevisningen Medallion of Excellence for en flot placering pointmæssigt, ikke langt fra medaljetagerne i disciplinen Offset Printing. Mediegrafiker Malene Boel Kronborg (Reklamehuset Hobro og Media College Aalborg) placerede sig tæt på den bedste halvdel i disciplinen Graphic Design Technology.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini var i London for at besøge de danske deltagere og ses her i samtale med Mads. Mads møder ministeren ved WorldSkills i London.