Guumedaljemodtagere2023
21 september 2023

Nyudklækkede mediegrafikere og grafiske teknikere hædret med medaljer

Ti dygtige færdigudlærte mediegrafikere og grafisk teknikere modtog torsdag 21. september en medalje for deres flotte og ekstraordinære resultater til deres svendeprøver.

Otte nyudklækkede mediegrafikere og to grafisk teknikere blev torsdag den 21. september hædret med medaljer for deres resultater til svendeprøven. Fejringen foregik på Industrimuseet i Horsens, hvor medaljemodtagerne med familier, virksomheder og skoler var mødt op for at deltage i det festlige arrangement. 

Formand for Grafisk Uddannelsesudvalg, Anders Mosumgaard, bød velkommen, og begyndte med at lykønske medaljemodtagerne med det flotte resultat til svendeprøven.

- I har gjort det med et resultat, der har ført til, at I modtager en medalje for præstationen. I har al mulig grund til både at være glade og meget stolte af jer selv, sagde Anders Mosumgaard og tilføjede: 

- I har præsteret noget ganske særligt. Noget som jeres censorer fra branchen har valgt at belønne med en medalje, fordi I både har bevist, at I er fagligt dygtige, og at I kan præstere under det pres, der også er en del af en svendeprøve.

12 i svendeprøve og ekstraordinær indsats

Efter velkomsttalen fortsatte arrangementet med en festtale af motion designer Harley Nanfeld Foged, underviser i produktion af såkaldte explainere, som er korte informationsvideoer, der typisk har et grafisk eller animeret element. Derefter begyndte den mere formelle del af arrangementet nemlig overrækkelsen af medaljerne. Længere ned findes listen med dette års medaljemodtagere.

Det er Grafisk Uddannelsesudvalg, der står for medaljearrangementet, og der uddeles både bronze- og sølvmedaljer. For at komme i betragtning til en medalje skal man have opnået 12 i den afsluttende prøve, og dertil have leveret en ekstraordinær indsats, som censorerne kan vælge at indstille til enten bronze- eller sølv. 

Medaljemodtagere 2023

Grafisk tekniker

- Jonas Vestergård Svanebjerg, bronze, udlært ved Tickotryk A/S og TECHCOLLEGE

- Steffen Søgaard Aarestrup, bronze, udlært ved Signteam v/Michael Halkjær Nielsen og TECHCOLLEGE

Mediegrafiker

- Maiken Ahlgreen Kaya, bronze, udlært ved Schur International Holding A/S og HANSENBERG

- Michelle Schulz Thomsen, bronze, udlært ved LEGO System A/S og HANSENBERG

- Carina Randeris Nielsen, sølv, udlært ved Danmarks Radio og NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN

- Anders Dissing Dæncker, bronze, udlært ved Clipper A/S og Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier

- Frederik Dahl Kehlet, sølv, udlært ved Ryes Kaserne og HANSENBERG

- Sicas Lyng Zandar, bronze, udlært ved Sundhed.dk og NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN

- Nadia Maria Hall, bronze, udlært ved Lead Agency A/S og AARHUS TECH

- Mathilde Vesterherup Nielsen, sølv, udlært ved Walk ApS og AARHUS TECH 

 

 

 

 

Kontakt os gerne og hør nærmere

Josefine Daugaard

Uddannelseskonsulent

Telefon

33 77 91 65

Mobil

60 65 10 32

E-mail

jd@iu.dk