Udstationering af elever med uddannelsesaftale

Som arbejdsgiver kan du være med til at give din elev en helt særlig oplevelse og styrke profilen for både din virksomhed og eleven. Alle danske virksomheder, offentlige som private, har nemlig mulighed for at udstationere deres elev i en udenlandsk virksomhed via PIU ordningen og samtidig modtage tilskud fra AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag).

En elev i uddannelsesaftale har mulighed for at komme til udlandet via en udstationering. Den danske arbejdsgiver kan udstationere eleven, f.eks. i en afdeling i udlandet eller hos en samarbejdspartner i udlandet.

Det er den danske arbejdsgiver, som har uddannelsesansvaret for eleven, også mens denne er i udlandet. 

Læs mere om udstationering af elever i udlandet i pjecen for arbejdsgivere.