Nye bekendtgørelser og uddannelsesordninger træder i kraft 1. august 2018

06-07-2018 08:37:58

Der træder nye uddannelsesbekendtgørelser i kraft 1. august 2018 for uddannelserne til grafisk tekniker og mediegrafiker. Bekendtgørelserne blev udstedt tidligere på året, nu er også uddannelsesordningerne klar.

Uddannelsesbekendtgørelser, uddannelsesordninger og de gældende fagbeskrivelser pr. 1. august 2018 er tilgængelige på hjemmesiden under henholdsvis grafisk tekniker og mediegrafiker.

Uddannelsesbekendtgørelser og uddannelsesordninger er tilpasset nye regler om euv mv. Der er desuden ændret i uddannelsesordningen for grafisk tekniker, så afleveringstidspunktet for elevens resumé til svendeprøven er ændret fra 8 til 5 arbejdsdage. Uddannelsesordningen for mediegrafiker er ændret i forhold til svendeprøven og i fagbeskrivelserne, så et af de gældende specialefag nu hedder Innovation i medie- og kommunikationsbranchen.