Årets medaljer overrakt i Bendtsens Pakhus i Den Gamle By i Aarhus

06-09-2018 13:14:55

Torsdag den 30. august modtog 22 elever en udmærkelse for deres ekstraordinære og flotte resultat ved svendeprøven. Ved udvalgets årlige medaljearrangement modtog 3 grafisk teknikere og 19 mediegrafikere en medalje og uddannelsesbevis. Der blev uddelt 3 sølvmedaljer og 19 bronzemedaljer til de unge i overværelse af familie og repræsentanter fra de virksomheder og skoler, eleverne er uddannet fra.

Årets medaljer blev denne gang overrakt i de historiske rammer i Bendtsens Pakhus i Den Gamle By i Aarhus. Ved arrangementet holdt formand for Grafisk Uddannelsesudvalg Anders Mosumgaard, Grakom tale efterfulgt af årets festtaler billedkunstner, Thomas Kruse. Årets medaljetagere fremgår af oversigten her.