WorldSkills landsholdet hjemme igen

20-08-2015 14:54:59

Tirsdag vendte grafisk tekniker Nick Seeger Dolleris og mediegrafiker Stefan Pedersen Fritsche og det danske håndværkerlandshold hjem fra WorldSkills i Sao Paulo. Danmark sendte denne gang 18 unge håndværkere til WorldSkills for at dyste mod verdens bedste inden for deres fag. Flere vendte hjem med medaljer og udmærkelser. Det lykkedes desværre ikke for Nick og Stefan at få en plads på medaljeskamlen.

Der var sølv til murer Jens Peter Vestergaard og bronze til tømrer Thorbjørn Stryger og bager Stephanie Carbel Svendgaard. Hertil kommer otte såkaldte Medallions for Excellence til de danske deltagere ved håndværker-VM i Brasilien.